Book 30 minutters uforpligtende møde og hør, hvordan vi kan hjælpe dig.
Mikkel er relations manager og co-founder I RCC.
Mikkel er eminent til at få strategier til at leve ude i virksomhederne via stor fortrolighed og tillid til både medarbejdere og ledere. Med sin både praktiske og teoretiske baggrund fungerer Mikkel som erfaren konsulent indenfor teamudvikling, ledelse, service og arbejdsglæde.
Han formår at skabe et rum med stor grad af tillid, åbenhed og forandringsparathed hos den enkelte deltager.
Det må ikke være RCC det hele, derfor kan Mikkel ofte findes i et par løbesko eller på golfbanen, dog sjældent en kombi af disse 2 🙂 Derudover er vandreferier og opbakning til Hobro IK også prioriteret højt.
Klaus er medejer og partner i RCC. Det har han været siden den spæde start i 2011, hvor ham og Mikkel startede Retail Consulting Company. Han har en forkærlighed for udvikling – udvikling af ledere, medarbejdere, teams og ikke mindst virksomheder. Han sætter en ære i, at der leveres kvalitet, der skaber den ønskede forandring.
Han har knoklet siden, han lærte at gå – og aldrig set sig tilbage. Klaus´ store erfaring gør, at han med udgangspunkt i den lagte plan, nemt navigerer i kaos og forandring, hvor han sikkert har kurs mod målet. Med energi og godt humør får Klaus strategier til at leve ude i virksomhederne.
Privat er Klaus gift med Rikke, og tilsammen har de 3 voksne børn, som alle er flyttet hjemmefra. Sammen nyder de deres båd, naturen og deres hund Hugo. Klaus er jæger, og han elsker, at hans to sønner stadig har lyst til at tage på jagtture sammen med ham.
Jesper er optaget af at skabe et læringsrum, hvor hver enkelt deltager bliver set, hørt og taget alvorligt.
Med et systemisk perspektiv sikrer han, at undervisningen ikke blot giver ny viden – men skaber reel udvikling, som deltagerne kan tage med sig i praksis.
Han arbejder ud fra en grundtanke om, at “alle mennesker har en spændende historie – hvis du spørger rigtigt.”
Den tilgang præger både hans undervisning og hans måde at møde mennesker på. Jesper er kendt for sin rolige og nærværende stil, kombineret med et engagement, der skaber tryghed og lyst til at lære.
Når et menneske lykkes, vokser eller når sine mål, er det for Jesper det største bevis på, at arbejdet giver mening.
Når han ikke står foran en gruppe deltagere, kan Jesper findes på golfbanen, på vandrestierne – eller dinglende i sin hængekøje under åben himmel, helst med udsigt til både natur og en kop kaffe.
Det er her, energien og idéerne bliver ladet op igen.
Camilla har 10 års erfaring med ledelse og talentudvikling inden for restaurationsbranchen. Sidenhen har hun taget en kandidat i Uddannelsesvidenskab med fokus på organisatorisk og anvendelsesorienteret praksislæring. Hendes særlige styrke ligger i implementering – at omsætte strategi og teori til konkret praksis, så det skaber værdi i hverdagen for både medarbejdere og organisationen. Camilla arbejder målrettet på at skabe fælles retning og mening, samtidig med at hun er behjælpelig med koordinering og sparring undervejs.
Når hun ikke arbejder, henter Camilla energi og inspiration i oplevelser – det kan være venindeture fyldt med god mad og uventede oplevelser, timer på fodboldstadion med familien eller på lægterne, hvor hun hepper på sønnen, eller en tur i naturen, hvor skov og vand giver plads til refleksion. Når det bliver til motion, foretrækker hun boksetræning, som både giver både fokus og kant til dagligdagen.
Anne-Sofie er særligt skarp inden for kommunikation, digitalisering, internationalisering og administration.
Hun er skarp på koordinering og formidling, og hjælper med at finde enkle løsninger på kringlede problemstillinger. Anne-Sofie har en baggrund som Politisk Konsulent og Projektkoordinator, og bruger desuden sin viden fra Europæiske Studier, sprog og kultur til at skabe præcise budskaber og klare rammer. Anne-Sofie spiller altså en stor rolle i at få strategierne til at leve.
Eugen brænder for at skabe udvikling og værdi – både for mennesker og virksomheder. Med erfaring fra store internationale organisationer ved han, hvordan man får strategi, kultur og adfærd til at fungere i praksis.
Han møder både ledere og medarbejdere i øjenhøjde og bruger sin energi, humor og jordnære tilgang til at skabe læring, der virker – uanset om emnet er salg, ledelse eller arbejdsglæde.
Når han ikke underviser, sidder han sjældent stille. Han hepper på Hobro IK og FC Midtjylland, laver mad med entusiasme, engagerer sig i lokale bestyrelser – Og hvis du har god tid, kan du spørge ham om gin eller whisky – han driver nemlig også sit eget destilleri.
Louise er projektkoordinator og udviklingskonsulent med et særligt talent for struktur, momentum og samarbejde. Med en kandidat i idræt og sundhed er hun vant til at løbe stærkt – og samtidig bevare overblikket, også når projekterne har mange facetter. Hun trives i et miljø med høj energi, hvor hun samler trådene, skaber klar retning og sikrer fremdrift for både kolleger og samarbejdspartnere.
Hun er kendt for sin imødekommende tilgang og sit gode humør, som gør hende til et naturligt omdrejningspunkt i hverdagen. Louise er en værdsat sparringspartner, der kombinerer faglighed med en stærk evne til at skabe tillidsfulde relationer og et arbejdsrum, hvor alle føler sig set og inkluderet.
Uden for arbejdet finder Louise energi i aktivt samvær med familie og venner, i løb og bevægelse – og i de pauser, hvor hun kan lade op, inden næste bold skal gribes.
Ved at acceptere giver du dit samtykke til, at vi kan indsamle og behandle oplysninger om din browsingadfærd.