Næsetipsreglen
Lad os tale lidt om WIIFM. Selvom det lyder fancy, dækker det ”bare” over begrebet om, hvad får jeg selv ud af at gøre det: What’s in it for me.
Helt naturligt vurderer vi alle, hvad vi får ud af at udføre en given opgave. Det gør vi, når vi skal vide, hvor meget energi, vi skal kaste i at udføre opgaven.
Tænk, hvis alle KUN gjorde de ting, hvor udbyttet er større end indsatsen.
Pst har du brug for et tip til hvordan du kan prioritere dine opgaver, så læs mere her.
Formentlig ville udviklingen gå i stå. For at udvikle mennesker og virksomheder kræver det, at man som person også gør ting, som man ikke nødvendigvis selv får noget ud af i første omgang.
Et eksempel er ved open by night. Der er nogle butikker, som sjældent sælger noget på sådan en aften. Det kunne for eksempel være optikeren. Han vælger derfor at gøre noget andet den aften, og vil ikke holde åbent, da han tænker, at det er lige meget for ham, og resten af butikkerne i byen fint klarer den uden ham.
Problemet er dog, at de besøgende på den måde møder hver fjerde dør som lukket. Det giver en dårlig samlet indkøbsoplevelse for de besøgende, som så vælger en anden by næste gang, der er open by night.
Optikeren så altså kun lige til spidsen af egen næsetip, selvom det på den lange bane ville være en fordel for hele byen, at alle butikker har åben sådan en aften.
Fra det personlige perspektiv, vil man, når man ser tingene fra et lidt større perspektiv end blot fra egen næsetip, vil man også automatisk få øget motivation til også at klare andre opgaver. Det giver energi at gøre ting, der skaber værdi.
