Circle of influence: Hvordan spejler du dit æg?

Der er to typer af ting: dem vi kan ændre på og dem vi ikke kan gøre noget ved.

Der er altså to typer af ting, som vi kan vælge at have fokus på. Med andre ord er der de ting, som ligger indenfor circle of influence, og de ting, som ligger udenfor.

Altså indenfor indflydelse og udenfor indflydelse.

Du kan selv vælge, hvor du har dit fokus.
Når det er sagt, er det spild af energi at koncentrere sig om, hvordan alle andre gør tingene, og at de bør gøre det anderledes. Det kan du nemlig ikke ændre på.

Forestil dig et spejlæg.
Der er æggehviden. Den kan du ikke ændre på. Den er mere eller mindre altid det samme.
Der er også blommen. Den kan du tilberede, som du bedst kan lide den.

Det er derfor altid blommen vi har fokus på, når vi spørger:

”Hvordan vil du have dit spejlæg?”

Succesen kommer, når blommen laves, som vi godt kan lide den.

Det samme gælder, når vi har fokus på de ting, vi kan gøre noget ved – og undgår at fokusere på de ting, vi alligevel ikke kan ændre.

Du får lige et par eksempler på ting, vi KAN ændre og ting vi IKKE KAN ændre.

Noget vi kan ændre:

  • Egen adfærd
  • Det vi spiser
  • Den motion vi dyrker
  • Vores måde at modtage kunderne på

Noget vi ikke kan ændre:

  • Andres adfærd
  • Vejret
  • Kunderne

Overvej hvilken betydning det har for dine omgivelser, når du fokuserer på de forkerte ting.

Vi kan godt hjælpe lidt. Det skaber nemlig en dårlig stemning, når man fokuserer på, at tingene i omgivelserne bør ændres.

Modsat skaber det en god og positiv stemning, når du har fokus på at fikse de ting, du selv kan ændre på. Du bliver selv glad, fordi du kan mærke en forandring, og det smitter af på omgivelserne.

Leave a Reply